Hvad koster robotplæneklipper montering?

Sidder du med din robotplæneklipper i hænderne og kigger ud ad vinduet på plænen? Simpelthen fordi du ikke orker at gå i gang med arbejdet med at montere den? Du er ikke den eneste, og du kan sagtens få hjælp.

Det er hårdt arbejde at montere en robotplæneklipper. Det kræver måske ikke ligefrem blod, sved og tårer. Men sved kan du godt regne med – og en lang arbejdsdag. Derfor er der al mulig grund til at overveje at få hjælp fra professionel side til robotplæneklipper montering

Og det er garanteret billigere, end du forestiller dig. Eller… vi ved jo ikke, hvad du forestiller dig. Vi synes bare ikke, at prisen er vanvittig dyr. Den ligger omkring 2.500 kr., hvis du har en almindelig parcelhushave, og så kan der komme tillæg, hvis der skal fjernes fliser og andet ekstra arbejde, før kablerne kan lægges ned.

Vil du kende den helt nøjagtige pris, skal du bare bestille et tilbud. Det er som regel både gratis og uforpligtende.

Vind kampen om den flotteste plæne

Kæmper du og dine naboer en usynlig (eller måske endda synlig) kamp om at have den flotteste græsplæne, så er du godt på vej mod målet med en robotplæneklipper. Og så bør du alt andet lige ofre de ekstra penge på en professionel montering. Ikke fordi det som sådan giver flottere græs, men fordi du med professionel hjælp kan få kablerne gravet ned i plænen med en kabelnedlægger.

Alternativet er, at du hæfter kablerne ovenpå plænen med de medfølgende pløkker (der som regel er røde). Uanset hvad producenten end måtte love, så kan vi med sikkerhed sige, at de kommer til at blive synlige her og der. Og overvej lige, hvordan naboerne vil grine, når de opdager, at din plæneklipper har fået fat i et af kablerne og klippet det over!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *