En af de mest omtalte opfattelser af hypnose det er, hvorvidt nogle mennesker er mere disponible for modtagelse af hypnose, hvilket skulle afspejle deres intelligensniveau.
Det kan umiddelbart lyde lidt mærkeligt, men myten skulle gå på, at desto dybere, hurtigere og længere, man bliver underlagt hypnose, desto mere uintelligent skulle man være.
Dette er dog netop en myte, der er intet hold i den påstånd, og den kommer sikkert af de gamle shows fra næsten flere hundrede år siden, da man første gang forsøgte at mestre hypnose-teknikken, hvor man så brugte det til underholdning.
Fremfor at bruge det til udelukkende gavn, så opdagede man en underholdningsfaktor i dette.
Derfor optrådte en “hypnotisør” ofte på en scene blandt publikum, hvor nogle tilfælde blev udvalgt og underlagt såkaldt hypnose og derefter for eksempel kunne tro, at de var en høne, eller at de var helt nøgne foran resten af publikum.
Nogle gange var dette reelt nok, mens der andre gange var tale om aftalt spil og således ikke frivillige blandt publikum, men medsammensvorne.
Disse frivillige blev set som dumme, fordi de øjensynligt uden særligt meget overtalelse kunne bilde folk alt muligt ind, som de så kunne tro på.
Det er en fin balance mellem manipulation – som man sagtens kan foretage, mens folk ikke befinder sig i et meditativt stadie, som hypnose ofte fører med sig, hvor man sænker paraderne – og så det at foretage hjælpsom hypnose.
Nogle mennesker er ganske enkelt mere modtagelige for hypnose end andre, men det har på ingen som helst måde noget med ens intelligensniveau at gøre.
En af de mest hyppige årsager til, at folk besøger hypnotisører, er for at komme deres rygetrang til livs.
Så henlægger man patienten i dette meditative stadie, hvor sindet er meget modtagelig for forandringer, og så forsøger man at indpode en anden opfattelse end den, man allerede har.
Nogle gange lykkedes det, andre gange skal der flere forsøg til – og nogle gange fejler man.
